Når du køber en grund…

Slå græsset på din grund, hvis du ikke skal bygge med det samme

Når man køber en byggegrund på Utzons Allé, og man ved, man ikke går i gang med at bygge med det samme, så bestyrelsen har besluttet, at man selv skal slå græsset på grunden, så det ikke bliver for højt.

Du er velkommen til at slå det selv eller ca. 2 gange om året kan du få slået din grund af vores gartner for et mindre beløb.

Hold øje med byggepladsen og støjen under byggeriet

Det blæser meget på Utzons Allé, så du bedes sikre, at dit byggefirma holder byggepladsen pæn og rydelig. Flere naboer har oplevet at byggematerialer er landet i deres haver.

Husk, at du som bygherre er ansvarlig for skader, der forvoldes af dit byggeri.

Odense Kommune har regler omkring støj og gener ved nybyggeri. Det er kun tilladt at støje og støve mellem kl. 7 og 18 på hverdage. Dette gælder også leveringer af tunge byggematerialer og tung transport.

Græsset uden for din grund under og efter byggeriet

Vi ser gerne at rigtig mange køber en grund, bygger hus, og flytter ind. Men når man bygger et hus kan det ikke undgåes, at man kommer til at ødelægge det fællesareal, der er uden for grunden.

For at vi kan få det pænt igen og vores gartner kan slå græsset uden problemer, skal I eller jeres byggefirma lave det pænt igen og så græs, så man ikke kan se, at der er kørt på det.

Husk også at fjerne sten, grusbunker, affald mv. løbende under byggeriet. Byggematerialer, jord-/grusbunker mv. bedes opbevares på egen grund i omfang muligt.

Vær opmærksom på lokalplanen

Når du bygger skal du være opmærksom på lokalplanen og dit ansvar som grundejer. Du kan læse mere om reglerne for ejendomme, carporte/garager og vedligehold under vores opsummering af bestemmelserne.